Forfatter: Robert J. Buhl
I 2017 fejrer den protestantiske gren af den kristne kirke 500-året for reformationens indstiftelse med Martin Luthers legendariske aktion i 1517, hvor han eftersigende skulle have hamret 95 teser op på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. Et debatindlæg ville vi givetvis kalde det i vores dage. Teserne var en offentlig kritik af mange områder vedrørende kirkens lære og dens praksisser med særligt henblik på den såkaldte aflad. Det kommer vi tilbage til.
Men hvad har en rebelsk tysk munks graffitihærværkslignende gerning i senmiddelalderen at gøre med det danske samfund anno 2017?
Fra kirkekamp til kulturkamp
Martin Luther (1483-1546) var munk, og det, der ikke overraskende optog ham, og som derfor ansporede ham til et opgør med den katolske moderkirke, var spørgsmålet om den rette forståelse af kristendommen og af det at være kristen. Det var med andre ord teologiske og ‘ekklesiologiske’ (det vil sige, hvad der angår det kirkelige) temaer, der havde hans interesse.
Ikke desto mindre har – blandt meget andet – reformationens tankegods beredt den ideologiske grund for en lang, åndshistorisk udvikling, hvis tråde og effekter når langt ud over det kirkelige landskabs grænser og lige ind i vores politiske og samfundsmæssige virkelighed i dag.
Se også: Hvad er pinse?
Kritik af afladshandlen
Luther og hans ligesindede kritiserede og gjorde op med mange ting, men mest kendt er nok opgøret med afladshandlen, der altså blev offentligt iværksat med opslaget af de 95 teser. Afladshandlen gik ud på, at mennesker af alle slags kunne købe sig til syndsforladelse.
Det vil med andre ord sige, at de for cool cash kunne løse billet til færre år i skærsildens lutrende luer og i bedste fald til et evigt liv i paradis. Det skæppede uden tvivl godt i kirkebøssen i Rom, for helvedes pinsler stod klart og tydeligt opmalede i menig mands bevidsthed, og det forargede Luther. Ikke kun, fordi kirken havde lige så travlt med at drive profitabel forretning som med at være kirke, men først og fremmest, fordi de gjorde det på et for Luther at se teologisk fejlagtigt grundlag.
Muligheden for at købe sig til den gode Guds velvillighed beroede nemlig på den opfattelse, at mennesket ved egen viljes hjælp kunne gøre sig fortjent til sin frelse. Det er en opfattelse, man med et andet ord kalder for gerningsretfærdighed. Om mennesket kan blive frelst afhænger ud fra dette synspunkt altså ikke bare af, om det er kristent, altså om det tror på kristendommens treenige Gud, men også og i lige så høj grad af, om det er en god kristen så at sige, det vil sige om det gør ”kristne” gerninger.
Luther var modsat af den opfattelse, at mennesket ikke på nogen som helst måde kunne hjælpe sig selv til et himmelsk efterliv, men at dette ene og alene afhang af Guds vilje og nåde. Den frelsende gerning er i denne forstand alene Guds, og mennesket kan bare tro og håbe derpå.
Derfor kalder man også denne opfattelse for trosretfærdighed. Det er dette skifte fra gerningsretfærdighed til trosretfærdighed, denne fremskridende internalisering af gudsforholdet, som kan siges at udgøre kernen i samtlige af Luthers indvendinger, hvad end de omhandler præsteskabets hellighed, helgen- og relikviedyrkelse eller denne afladshandel, og det er derfor også netop denne reformatoriske kongstanke, som, trods sit teologiske sigte, på adskillige måder har præget vores samfund og tænkning i dag
Konsekvenser af reformationen i dag
Hvis man ikke selv kan gøre sig fortjent til Guds nåde, gælder dette for alle mennesker inklusive præster og andre gejstlige. Ud fra denne overbevisning er det med andre ord slut med, at nogle mennesker er mere hellige end andre, for vi er alle i samme båd. Der ligger altså i reformationen en ‘egalitaristisk’ kim til udviklingen af en bevidsthed om ligestilling og ligeværd, som ikke bare historisk har indvirket på den offentlige mening, men som tilmed er noget, vi til stadighed diskuterer flittigt.
På samme måde er det svært ikke at se en indirekte sammenhæng mellem forestillingen om, at Guds nåde tilkommer alle uanset social status, og de velfærdssamfund, som i særlig grad er opstået i flere nordeuropæiske lande, hvor protestantismen er blevet den dominerende trosretning. Hver mand er stillet den samme hjælp og sikkerhed i udsigt – vel at mærke helt uden at behøve at have gjort sig fortjent til den.
Ingen var altså for Luther at se mere hellig end andre, ingen var fuldkomne, og det vil samtidig sige, at intet menneske sad inde med sandheden.
Luther forstod det på den måde, at sandheden var Guds, og at den for mennesket derfor kun fandtes i Guds åbenbarede ord, altså i Bibelen. I jagten på sandhed var der derfor ikke andet for, end at skriften måtte granskes og diskuteres, fortolkes og synspunkter forsvares med argumenter, fordi intet udsagn kunne tages for gode varer, alene fordi det kom fra en bestemt, autoritativ person.
Det er muligt heri at ane en spæd demokratiseringsproces, der således kan og bør tænkes at have været medbestemmende for, at vi i dag har et demokratisk samfund, hvor ingen alene med henvisning til sin autoritet kan påberåbe sig eneretten til at udlægge virkeligheden. Man nødes derimod til at gå i dialog med andre og være åben over for sin holdnings potentielle fejlbarlighed.
Sidst men ikke mindst har reformationens pointering af, at religion først og fremmest drejer sig om et personligt og privat trosforhold, medvirket til, at hver mand er åndeligt fri til at tro, hvad og hvordan han vil. Om han eller hun tror ”rigtigt” forbliver en sag mellem Gud og den enkelte.
Begrebsligt kan det udtrykkes med, at subjektivismen i religionsudøvelsen betones i stedet for autoritarismen. Reformationen kan med andre ord siges, længe før det har været på tale i den nutidige politiske debat, at flytte vægten i det religiøse liv fra først det statslige niveau og dernæst det offentlige rum og til det private og dermed bane vejen for det sekulariserede samfund og for religionsfriheden
Et afsluttende forbehold
Hvad reformationens faktiske betydning for vores tids samfund er, kan selvfølgelig ikke endeligt fastslås men må til stadighed undersøges og udfordres. At den har haft en signifikant betydning, er det dog de færreste, som vil betvivle.
Påvirkninger på tværs af 500 år er naturligvis uhyre komplekse og mangesidige, og reformationen og dens ideer er ikke opstået ud af ingenting, men ovenstående eksempler kan forhåbentlig give et indtryk af nogle interessante idehistoriske sammenhænge, som kan være med til vise, hvordan eftervirkningerne af en gal munks kirkestrid i 1500-tallets tyskland kan siges at have haft afgørende betydning for tilblivelsen nogle af de grundlæggende værdier, vi i dag tilslutter os over en bred kam
