Det der buldrende rytmesektionsinstrument er faktisk mere end en forlænget guitar med færre strenge. Den kan skabe hele stemningsoplevelser, som du kan lære at mestre på kort tid.

Er det en bas eller guitar?

For det utrænede øje kan det umiddelbart virke svært at skelne guitaristen fra bassisten på en scene, hvis du står langt tilbage blandt publikum. Bassen er heller ikke det mest fremtrædende instrument, men tro mig, hvis ikke el-bassen var at finde blandt instrumenterne i et rockband, så ville musikken lyde ret så kedelig.

Derfor er der mange grunde til at mestre bassens hemmeligheder. Og her vil jeg trække veksler på min tidligere artikel om at lære at spille guitar, for der findes mange myter om selve bassen, men hvis man skal være lidt grov, så ER det faktisk nemmere at spille bas, når du først har forstået guitarens hemmeligheder.

Toner og strenge

Den her artikel vil således ikke belære dig om toner, som artiklen med guitaren gjorde, men mere forklare dig forskellene på, hvordan man bedst spiller bas i forhold til at spille guitar. Derfor vil jeg anbefale at have den anden tekst ved hånden, da jeg bruger en del referencepunkter og termer, som jeg derfor ikke vil bruge plads på at skrive om her.

Ser du, som udgangspunkt spiller man kun en enkelt streng ad gangen i modsætning til en guitar, hvor man ofte spiller flere toner ad gangen, kendt som akkorder. (Selvfølgelig findes der en masse undtagelser i musikverden, så du skal ikke blive overrasket, hvis du en dag ser en otte-strenget bas, hvor bassisten spiller flere strenge ad gangen. I denne tekst holder vi os dog til det simple, og så kan du udforske musikverden på egen hånd en dag).

I den tidligere tekst om at spille guitar skrev jeg, at det er vigtigt at hånden, der skal holde strengen(e) nede ved båndet/båndene holder så godt fast, at tonerne ikke ”summer” og giver mislyd. Og tro mig igen, her skal du virkelig have opbygget dine fingermuskler for at sørge for, at tonerne ikke summer – og igen tage strengen så tæt på båndet som muligt og holde den nede.

Men den største forskel er faktisk i den hånd, der slår strengen an, for der er mange måder at gøre det på. De to mest populære er enten at gøre det med et tykkere plekter, som du kender det fra artiklen med guitaren, eller slå strengen an med fingeren.

Og hvordan gør man så det nemmest med fingrene? Jo, du skal forestille dig, at du tager pege- og langefinger og får dem til at ”gå” ved at først at have den ene finger forrest og dernæst skifte til den anden finger, hurtigere og hurtigere. Den position skal du gøre med hånden foran bassen og håndryggen pegende væk fra strengene. Så tager du den første finger ind under strengen og ”trækker” den opad og slipper igen i en ganske kort og let bevægelse.

Det kommer til at lyde forfærdeligt i starten, for den teknik skal virkelig mestres og gøres i et snuptag, som hvis du knipsede med fingrene. Jeg anbefaler derfor begyndere at starte med et plekter og følge sammen vejledning som i min anden artikel om at spille guitar og senere rykker over til fingerspil.

Men hvis du kan fremskaffe en bas-model, hvor din tommelfinger kan hvile på pick-uppen nede på bassens krop, vil det yde lidt kærkommen modvægt og støtte til hånden generelt.

Bassen i et rockorkester

Lidt kort info om bassens rolle i et rockorkester – overordnet beskrevet – så yder den som udgangspunkt ikke det største fokus, da den består som en del af rytmesektionen sammen med trommerne, der skal sørge for at holde den tunge bund i bandet. Når du hører den buldrende lyd til en koncert, kan du være sikker på, at det er bassen, der sørger for energien og dynamikken i sangfremførelsen sammen med trommerne.

Men selvsagt kunne man så ”bare” udstyre bassen med en enkelt tone, hvis man bare ønskede en enkelt buldrende lyd, men heldigvis er bassen udstyret med et gribebræt som på en guitar. Derfor er det her vigtigt, at du koordinerer med guitaristen – eller guitaristerne – om, hvilken toneart, I spiller i, da bassen ofte spiller grundtonerne af de akkorder, som guitaren spiller.

Det duer nemlig ikke, hvis bassen spiller i sin egen verden i en helt anden toneart samtidig med, at guitarerne er i synkron i en helt anden toneart.

Det bevæger sig udover denne artikels emne at begynde at beskrive musikopbygning, men kort fortalt er det et specifikt akkord-arrangement og tone-opbygning, man bevæger sig efter i en sang, afhængig af hvilken toneart man spiller sangen i.

Selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, og musik behøver ingenlunde at opbygges så dogmatisk, men da bassen sjældent kan stå alene og kræver nogle andre musikanter på andre instrumenter at spille sammen med, er det en god idé at sætte sig ind i, hvordan musik er opbygget og struktureret.

Men det kan vi komme ind på i en anden artikel. Nu skal du øve dig på bassen, hvor jeg som nævnt vil foreslå dig at starte med plekter-teknikken og langsomt opbygge erfaring med finger-teknikken.

Held og lykke.