Forfatter: Nicolai Just
Og de levede lykkeligt til deres dages ende. En kendt række ord som ingen siger længere, men som stadig bliver brugt overalt i film, serier og litteratur. Enhver handling må møde en ende, og hvis denne slutning skal tilfredsstille læseren, så må den samle op på alle de løse tråde.
Alle karakterer skal placeres et sted hvor man er tryg ved at lægge bogen fra sig, eller slukke filmen, i den tro at de nok skal klare sig fint i deres hypotetiske fremtid. Dette gør sig mest gældende i komedier, familiefilm, fantasy, krimier og actionfilm. Ofte krydser kravet om den lykkelige slutning også over til andre genrer, og det eneste der med sikkerhed kan siges ikke at følge dette krav er tragedier
Den lykkelige slutning
For nogen er kravet om den lykkelige slutning ikke noget større problem.
Især i serier har man fundet en nem vej udenom forudsigeligheden ved det. Et afsnit er kun en del af en sæson, og har derfor ikke et ultimativt krav om at ende godt, og en sæson er kun en del af hele serien, og har derfor heller ikke kravet. På den måde er serier ikke så forudsigelige som f.eks.
en film – i hvert fald ikke før sidste sæson. Det samme gør sig gældende ved bogserier hvor man også kan rykke kravet om den lykkelige slutning til sidste bog i serien. Herfra kommer kravet til gengæld tilbage med femdobbelt kraft, og det skaber tit store problemer.
På en hel serie, eller flere bøger, så kan man nå at rode sig ud i rigtig mange løse ender. Dette gør det mere besværligt at samle alle trådene til en tilfredsstillende slutning, og derfor indgås der ofte nogle kompromiser.
Det er ikke altid det går lige godt. Vi kan f.eks. kigge på den ultrapopulære amerikanske tv-serie How I Met Your Mother som kørte fra 2005 til 2014
Komedie er lig med alt ender godt
Serien er en komedie, så vi ved fra starten af at alt kommer til at ende godt. Uanset hvilke problemer vores karakterer skal nå igennem, så er der altid kravet om den lykkelige slutning til at redde det hele til sidst.
Serien strækker sig over ni sæsoner, og der er mellem 20 og 24 afsnit i hver sæson, så det er rigtig, rigtig mange løse tråde der når at blive lagt ud i løbet af seriens levetid. For kort at ridse op hvad serien handler om, så følger man en række karakterer og deres udfordringer i livet. Parret Marshall og Lily, karrierekvinden Robin, den evige ungkarl Barney, og selvfølgelig hovedpersonen Ted som leder efter sit livs kærlighed. Historien er sat op således at Ted fortæller om sin ungdom til sine børn for at fortælle dem hvordan han mødte deres mor
‘how i met your mother’ er et klasse eksempel på skrækkelige slutninger
Da serien når sin sidste sæson (jeg kommer med nogle seriøse spoilers, bare så du er advaret), så begynder trådene at samles. Alle de små spor til hvem Teds kone bliver når en højere enhed, og man finder endelig ud af hvem børnenes mor egentlig er. Samtidig falder de lykkelige slutninger på rad og række for de enkelte karakterer, pånær en enkelt: Barney Stinson. For at forstå Barneys slutning vil jeg kort gennemgå de løse tråde han har sparet op igennem seriens løb.
Barney starter som en flad karakter: Han er en womanizer og en løgner. Han er djævlen på skulderen af Ted, og generelt er han det stereotypiske billede på en ungkarl uden bekymringer.
Han er desuden vild med magi, og han har et mystisk job som han tjener mange penge på. Som serien fortsætter bliver en sådan karakter selvfølgelig nødt til at udvikle sig for at få mere dybde.
Barneys skørtejageri bliver gjort til en besættelse, nærmest en livsstil.
Hans tiltagende vanvittige metoder til at score piger på bliver malet som en nydelse af spillet, i modsætning til en nydelse af pigerne selv. Der bliver endda indført en ’Playbook’ med scoretricks som for Barney er en form for hellig bog.
Hele denne besættelse bliver malet så tykt på at den nogle sæsoner inde i serien ændrer karakter til en psykisk forstyrrelse. Grunden til Barneys handlinger bliver forankret i at han aldrig har mødt sin far, og at hans mor har knaldet med alt der har en puls vest for Atlanterhavet. Hele hans karakter bliver lavet til en facade, og selvom dette er et kompromis af den oprindelige karakter, så giver det bestemt Barney mere dybde.
Hele denne facade, der før var Barneys personlighed, bliver så aldeles kasseret til fordel for at han kan indgå i et forhold med Robin. Forholdet forliser, og Barney ryger tilbage i sine gamle vaner. Da seeren nu ved at dette er en facade der kan kastes væk virker det mere sørgeligt i stedet for underholdende, som det var i starten af serien. Han genfinder sin far, og det viser sig at Barney nærmest er en kopi af ham ned til mindste detalje.
Selv det mystiske job, som man først får svar på hvad er til sidst i serien, viser sig at være det samme job som hans far havde før han fik Barney. Karakteren bliver reduceret til ikke bare en facade, men noget uoriginalt – en del af en cirkel som altid gentager sig. Det ender med at Barney gør en pige gravid ved et uheld, og da hun får en datter har han endelig en pige han i sandhed kan elske.
Intet er tilbage af karakteren man fik introduceret i starten af How I Met Your Mother, og seeren er efterladt til at acceptere denne udvanding kun fordi at alle karakterer er forventet at leve lykkeligt til deres dages ende
