Det lyder paradoksalt, men for meget frihed kan hæmme én i sin beslutningsproces.
Det kan til tider føles mere som fangenskab end frihed.
Tendensen bliver beskrevet som et såkaldt kontingensproblem, hvor flere muligheder og mere frihed resulterer i en manglende følelse af fast grund und fødderne.
Sådan var det bestemt ikke i det feudale Danmark. Her var der ikke mange andre muligheder end det, man blev født ind i. Men fordi mennesket er et tilpasningsvæsen, vænner man sig lynhurtigt til mængden af sine muligheder. Det er det samme i alle former for lykke.
Hvis man er født i rigdom, virker rigdom ikke som en forstærkende faktor i ens samlede nytteværdi
Foranderlige selv- og verdensopfattelser
Forskellen i dag kan koges ned til en ting – indsigt. Hvor vi før i tiden ofte ikke vidste bedre, er vi i dag konstante bevidste om alle livets former og størrelser.
Denne indsigt og bevidsthed danner rammerne for, hvad man kan kalde en mulighedshorisont, som, ifølge Thomas Ziehe, udgør rammerne for, hvordan unge i deres kognitive skemata fastlægger mønstre for deres selv- og verdensopfattelse. Denne opfattelse skabes af en øget refleksivitet, formbarhed og individualisering. Øget refleksion En øget refleksion skal ikke forstå sådan, at vi er blevet klogere.
Det er simpelthen et symptom på, at omverdenen de sidste mange år har udviklet sig med eksponentiel vækst til det mere komplekse, hvorfor vi gennem refleksion afspejler os i denne her kompleksitet. Denne følelse vil i nogle tilfælde give en fornemmelse af, at man ved alt, men samtidig også bevirke til en vis utilstrækkelighed, hvor det nærmest er umuligt at leve op til sit eget selvbillede. Formbarhed Hvor man før i tiden i højere grad var overbevist om det uforanderlige og den statiske tilstand, fokuserer man i dag meget mere på det dynamiske og foranderlige. Alt er blevet muligt, og hvis det ikke er i nuværende tilstand, kan det formes til at være.
At det er blevet plausibelt at besøge en psykolog, understreger denne tendens. Hvis vi mener der er noget galt med os, kan man hos en psykolog omforme sin personlighed, så den passer bedre til samfundet vi lever i – eller vores eget selvbillede.
Hvor den øgede formbarhed på sin vis giver en følelse af frihed – du kan blive, hvem du vil være – giver det også individet en følelse af dobbelthed og fornemmelse af, at du selv, alle andre og alt andet sagtens kunne have været bedre. Individualisering Det er i individualiseringen, at grænselandet mellem det moderne og frie og individets behov for tryghed, rigtigt kommer til udtryk. Den moderne verden indeholder uanede muligheder; hvis du ikke lige har pengene til, hvad du lige i øjeblikket føler for, kan du uden besvær bare tage et sms lån for derefter en time efter at være på vej mod lufthavnen og fremmede egne.
En sådan beslutningstagen er et udtryk for frihed, men strider samtidig mod vedkommendes behov for tryghed og en fornemmelse af sikker grund under fødderne. Det centrale i de ovenstående tendenser er dobbeltheden – udviklingen har resulteret i et utal af muligheder, der i en symbiotisk tilstand vekselvirker mellem en følelse af positivitet og frihed og fortvivlelse og fangenskab
